Tømrerfirmaet Piihl & Søn er et rigtigt familieforetagende. Firmaet har navn efter grundlæggeren Konrad Piihl, der startede egen tømrerforretning i 1949.
I 1978 kom Konrads søn Peter med i firmaet, og i dag er en af Peters sønner, Henrik, også medejer af firmaet.
Mere end bare tømrerarbejde
Selvom firmaet er vokset siden starten i 1949, lægger vi stor vægt på at bibeholde den personlige og familiære ånd, der altid har været i firmaet.
Vores logo består af en tommestok, en sav, en pil og et hjerte. På den måde vil vi gerne signalere, at håndværksarbejde fra Piihl & Søn er udført med andet og mere end værktøj – vi har hjertet med i arbejdet.
Det håber og tror vi, at vore kunder kan mærke.